“Hvordan øger vi vores organisatoriske robusthed under vedvarende geopolitisk og økonomisk pres?”

4. oktober 2026

Det gør vi ved at benytte en sikker og stabil model for strategisk eksekvering med en konsekvent cyklus og enkle og klare begreber. Derved reducerer vi kompleksiteten og styrker vores evne til at eksekvere stabilt under pres. 

Hvordan sikrer vi, at vi eksekverer konsekvent under pres?”

Det gør vi ved,

  1. At alle har taget del i strategiarbejdet og derfor ved, hvad strategien samlet skal skabe af resultater og hvorfor – både inden for det næste kvartal eller halve år og i de kommende år.
  2. At det samlede mål er nedbrudt og uddelegeret i overskuelige tiltag, der skal leveres på et fælles aftalt tidspunkt – fx på dag 100.
  3. At der for tiltagene er et enkelt fælles sprog og en enkel fælles værktøjskasse til planlægning, gennemførelse og lukning.
  4. At alle forstår, at det, der skal eksekveres, skal eksekveres og bliver eksekveret. Udsagnet ”Meget vigtigt, men må vente nogle uger” bruges ikke. ”Brandslukkerhelten” findes ikke.
  5. At der er et glad fællesskab og et vist element af positivt gruppepres, så alle aktører mødes ugentligt – og leverer fremskridt hver uge.
  6. At der er en fast og efterlevet tidsplan, så 90 % af alle besluttede tiltag bliver leveret som aftalt på dag 100 – uden nævneværdig stress.
  7. At alle fra start ved, at vi sammen som et team deler succesen. Vi mødes fx på dag 111 for at fejre det, vi nåede, og på dag 200 og 300 tester vi, om forandringen lever i virkeligheden og kan dokumenteres på bundlinjen.
  8. At vi, ligesom i topsport, evner at evaluere vores performance og løbende udvikle relevante kapabiliteter – både som individer og som team.

Når vi arbejder på denne måde – med klarhed, fælles sprog, konsekvent rytme, tydelige leverancer og et stærkt teamfællesskab – skaber vi ikke blot fremdrift. Vi skaber en organisatorisk motor, der leverer resultater med høj forudsigelighed. Det er netop denne motor, der gør en virksomhed robust under pres.

Det er netop denne form for robusthed, der gør en virksomhed i stand til at levere stabile resultater, selv når omgivelserne er volatile. Robusthed er en trænet praksis – og den starter med en fast og stabil efterlevet model for strategisk eksekvering.